Fysik/kemi har fire bindende kompetencemål efter 9. klasse (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) og 60 vejledende par af færdigheds- og vidensmål. Siden viser målene ordret og sætter hvert emne på det nærmeste mål. De nye fagplaner gælder fra skoleåret 2027/28; andet udkast fra juni 2026 er endnu kun et udkast.
- bindende4 kompetencemål
- vejledende60 mål
- i kraftBEK 1715 · 1.1.2025
- fagplaner2027/28
Hvad er de bindende Fælles Mål i fysik/kemi?
De bindende dele er fagets formål og de fire kompetencemål efter 9. klasse; BEK nr. 1715 af 30/12/2024, i kraft 1/1-2025, har kun kompetencemålene i bilag 15 Fysik/kemi.
| Kompetenceområde | Kompetencemål |
|---|---|
| Undersøgelse | «Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.» |
| Modellering | «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.» |
| Perspektivering | «Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.» |
| Kommunikation | «Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi.» |
Formålet begynder: «Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer …» (faghæftet, s. 3). Fagnavnet er fysik/kemi, med ét trinforløb i 7.–9. klasse. Kilder: faghæftet på emu.dk og BEK nr. 1715.
Hvad er vejledende, og hvad er ikke længere et krav?
Siden 1/1-2025 er færdigheds- og vidensmål vejledende, og fra 1/8-2025 er der ikke krav om læseplaner i folkeskolen.
- «Fra 1. januar 2025 er både færdigheds- og vidensområder og færdigheds- og vidensmål vejledende. Fagenes formål, kompetenceområder, kompetencemål … er fortsat bindende.»
- «Fra 1. august 2025 er der ikke længere krav om at udarbejde læseplaner i folkeskolen.»
Begge citater står i faghæftet, s. 1.
Hvilke områder dækker de 60 vejledende færdigheds- og vidensmål?
54 af målene fordeler sig på seks områder, tre faser og kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering, mens de sidste seks hører under kommunikation (Formidling 2, Argumentation 2, Ordkendskab 1, Faglig læsning og skrivning 1).
- Undersøgelser, Modellering eller Perspektivering i naturfag (ét område pr. kompetenceområde)
- Stof og stofkredsløb
- Partikler, bølger og stråling
- Energiomsætning
- Jorden og Universet
- Produktion og teknologi
Faserne 1–3 beskriver en progression. Fysik/kemi har ét trinforløb i 7.–9. klasse og mål efter 9. klassetrin, så faserne svarer ikke til 7., 8. og 9. klasse hver for sig. Tællingen (faghæftet, s. 5) er gjort på koordinaterne i PDF’en.
Hvilke Fælles Mål passer til de enkelte emner?
Atomer og det periodiske system hører under Stof og stofkredsløb og Partikler, bølger og stråling; ioner, syrer og baser og massefylde er indholdsvalg under målene, ikke ord fra målene.
De to tabeller sætter hvert emne på det nærmeste færdigheds- og vidensmål. Den første tabel «Står emnet i målene?» bygger på en ordsøgning i faghæftet; «nærmeste mål» er fysik.dk’s vurdering og ikke ministeriets. Hæfternes navne er ren tekst, og emnerne med en side her linker dertil.
| Emne | Står i målene? |
|---|---|
| Atomer og det periodiske system | Ja: «atomers opbygning», «grundstoffernes periodesystem» |
| Elektriske kredsløb, Ohms lov og effekt | «Elektriske kredsløb»: ja. Ohms lov, spænding, strømstyrke og modstand står ikke som ord |
| Energiformer og nyttevirkning | «Energiformer», «energikæder», «energikvalitet»: ja. Nyttevirkning står ikke som ord |
| Drivhuseffekten og kulstofkredsløbet | «Carbons og nitrogens kredsløb», «atmosfærens sammensætning»: ja. Drivhuseffekt står ikke som ord |
| Massefylde (densitet) | Står ikke som ord |
| Ioner, syrer og baser, pH | Ordene står ikke |
| Reaktionsskemaer og elektrolyse | «Kemiske symboler og reaktionsskemaer», «stofbevarelse»: ja |
| Kraft, fart og tryk | «Kræfter og bevægelser»: ja. Tryk og opdrift står ikke som ord |
| Bølger, lyd og lys | Ja |
| Radioaktivitet og halveringstid | «Ioniserende stråling», «kernekort»: ja. Halveringstid står ikke som ord |
| Solsystemet og månens faser | Solsystemet: ja («bevægelser i Solsystemet»). Månens faser står ikke som ord |
| Emne | Nærmeste mål | Hæfte |
|---|---|---|
| Atomer og det periodiske system | Partikler, bølger og stråling, Modellering fase 1; Stof og stofkredsløb, Modellering fase 1 | 8. kl. Atomets opbygning og det periodiske system |
| Elektriske kredsløb, Ohms lov og effekt | Energiomsætning, Modellering fase 2 og Undersøgelse fase 2 | 7. kl. Elektriske kredsløb; 8. kl. Spænding, strøm, modstand og effekt |
| Energiformer og nyttevirkning | Energiomsætning, alle tre kompetenceområder | 8. kl. Energiformer og nyttevirkning |
| Drivhuseffekten og kulstofkredsløbet | Stof og stofkredsløb, Undersøgelse fase 3 og Perspektivering fase 2 | 9. kl. Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten |
| Massefylde (densitet) | Nærmest «stoffers fysiske og kemiske egenskaber» (Stof og stofkredsløb, Undersøgelse fase 1) | 7. kl. Stoffers egenskaber |
| Ioner, syrer og baser, pH | Indirekte: «enkle kemiske forbindelser» (Stof og stofkredsløb, Undersøgelse fase 1) og «materialer og kemikalier» (Stof og stofkredsløb, Perspektivering fase 1) | 9. kl. Ioner og ionforbindelser; 9. kl. Syrer, baser og pH |
| Reaktionsskemaer og elektrolyse | Stof og stofkredsløb, Modellering fase 2 og Undersøgelse fase 2 | 8. kl. Kemiske formler og reaktionsskemaer; elektrolyse har intet hæfte |
| Kraft, fart og tryk | Jorden og Universet, Undersøgelse fase 1 | 8. kl. Kraft, fart og tryk |
| Bølger, lyd og lys | Partikler, bølger og stråling, Undersøgelse fase 1 og Perspektivering fase 1 | 8. kl. Bølger, lyd og lys |
| Radioaktivitet og halveringstid | Partikler, bølger og stråling, Modellering fase 2–3 og Perspektivering fase 2–3 | 9. kl. Radioaktivitet og halveringstid |
| Solsystemet og månens faser | Jorden og Universet, Modellering fase 1 | 7. kl. Solsystemet |
Hæfterne til fysik/kemi
Gratis hæfter med lærervejledning, elevark og facit. Navnene på de hæfter, der svarer til emnerne, står i tabellen ovenfor; hæfterne ligger på tavletid.dk.
Se alle hæfterneHvad ændrer de nye fagplaner i 2027/28?
De nye fagplaner træder i kraft i skoleåret 2027/28; andet udkast fra juni 2026 har fem indholdsområder, og de kan nå at ændre sig.
- Undersøgelse og modellering (fælles)
- Energi og energiomdannelse
- Universets bestanddele og sammenhænge
- Stof og stofegenskaber
- En bæredygtig fremtid (fælles for fysik/kemi, biologi og geografi)
Navnene står i udkast 2, s. 6. De skoler, der har tilmeldt sig udviklingsprogrammet, afprøver udkastet i efteråret 2026. Råudkastet fra september 2025 havde seks indholdsområder, fem af dem med andre navne (for eksempel «Hverdagskemi» og «Hverdagsfysik»), så navnene kan skifte igen. Fagplanerne gælder ikke i skoleåret 2026/27, og siden giver ingen årsplan efter dem.
- 1.1.2025: BEK nr. 1715 om Fælles Mål træder i kraft; færdigheds- og vidensmål er vejledende.
- 1.8.2025: der er ikke længere krav om læseplaner.
- Juni 2026: andet udkast til fagplan for fysik/kemi.
- Efteråret 2026: skoler i udviklingsprogrammet afprøver udkastet.
- Skoleåret 2027/28: nye fagplaner træder i kraft.
Hvordan bruger jeg Fælles Mål i planlægningen?
Vælg først kompetencemålet, derefter emnet og forsøget, der træner det.
- Vælg kompetencemålet: undersøgelse, modellering, perspektivering eller kommunikation.
- Find emnet i tabellen ovenfor, og åbn emnesiden.
- Vælg et forsøg i forsøgsbanken; undersøgelse er netop at designe, gennemføre og evaluere et forsøg.
- Tjek forsøgets stoffer mod sikkerhedssiden, og se i overblikket over naturfagsprøven, hvordan emnet kan indgå i et fokusområde.
Hvornår er siden sidst tjekket?
Målene og fagplanudkastet er læst mod faghæftet, BEK nr. 1715 og uvm.dk den 12.10.2026; datoen betyder sidst tjekket, ikke sidst ændret. Om BEK nr. 1715 er den seneste udgave, er ikke efterprøvet. Fejl rettes gerne: [email protected].