Månens faser skyldes, at vi fra Jorden ser en skiftende del af Månens oplyste halvdel, efterhånden som Månen kredser om Jorden. En hel cyklus fra nymåne til nymåne varer ca. 29,5 døgn. Her får du de otte faser i rækkefølge, to figurer med samme nummerering, og et forsøg med lampe og kugle.
- trin7. klasse
- figurerset ovenfra og fra Jorden
- forsøglampe og kugle · elevforsøg
- sidst tjekket17.10.2026
Hvorfor har Månen faser?
Solen oplyser altid halvdelen af Månen; faserne afhænger af, hvor stor en del af den oplyste halvdel vi kan se fra Jorden (lex.dk). Det lys, vi ser fra Månen, er altså sollys på den halvdel, Solen oplyser.
Ved nymåne står Månen mellem Jorden og Solen, og det er Månens bagside, der er belyst. Ved fuldmåne står Månen og Solen på hver sin side af Jorden, og det er Månens forside, der er belyst (lex.dk). Det er ikke Jordens skygge, der laver faserne; den rammer kun Månen ved en måneformørkelse.
Hvad hedder de forskellige månefaser, og i hvilken rækkefølge kommer de?
Månen har otte faser i denne rækkefølge: nymåne, tiltagende segl, første kvarter, tiltagende måne med mere end halvdelen oplyst, fuldmåne, aftagende måne med mere end halvdelen oplyst, sidste kvarter og aftagende segl. Navnene på de mellemste faser varierer fra bog til bog.
Lex.dk nøjes med fire faser: nymåne, tiltagende måne, fuldmåne og aftagende måne. Vælg ét sæt, og sig til eleverne, at det andet også findes. Tallene i tabellen er de samme som på figur 1 og figur 2.
| Nr. | Fase | Hvor står Månen? | Hvad ser vi? |
|---|---|---|---|
| 1 | Nymåne | Mellem Jorden og Solen | Ingen oplyst del; den oplyste halvdel vender væk fra os |
| 2 | Tiltagende segl | Mellem nymåne og første kvarter | Et tyndt segl |
| 3 | Første kvarter | En kvart bane efter nymåne | Halvdelen af skiven |
| 4 | Tiltagende, mere end halv | Mellem første kvarter og fuldmåne | Mere end halvdelen af skiven |
| 5 | Fuldmåne | Jorden mellem Solen og Månen | Hele skiven |
| 6 | Aftagende, mere end halv | Mellem fuldmåne og sidste kvarter | Mere end halvdelen af skiven |
| 7 | Sidste kvarter | Tre kvart baner efter nymåne | Halvdelen af skiven |
| 8 | Aftagende segl | Mellem sidste kvarter og nymåne | Et tyndt segl |
Hvor lang tid tager en månecyklus?
Fra nymåne til nymåne går i gennemsnit 29 døgn, 12 timer og 44 minutter, altså ca. 29,5 døgn (lex.dk, NASA). Det kaldes den synodiske måned.
Månen går rundt om Jorden på ca. 27,3 døgn (27,322) (NASA). Cyklussen er længere, fordi Jorden og Månen imens har flyttet sig et stykke i banen om Solen, så Månen skal lidt længere rundt for igen at stå mellem Jorden og Solen (lex.dk). Længden varierer lidt, fordi Månens og Jordens baner ikke er helt cirkulære (lex.dk).
Hvordan kan jeg vise månefaserne i klassen?
ELEVFORSØG Du viser månefaserne med en lampe i et mørkelagt lokale, en kugle på en pind og eleven som «Jorden», der drejer rundt og ser kuglens faser.
Materialer: en LED-lampe som Solen, en kugle på en pind som Månen, et lokale, der kan mørklægges.
- Mørklæg lokalet, og sæt lampen på et bord eller en hylde i øjenhøjde. Lampen er Solen.
- Eleven står ca. to meter fra lampen med kuglen i strakt arm og hovedet som Jorden.
- Eleven starter med ansigtet mod lampen, så kuglen står mellem hovedet og lampen (nymåne). Derefter drejer eleven langsomt rundt mod venstre, altså mod uret set ovenfra, som Månen bevæger sig, og holder kuglen foran ansigtet hele vejen. Hold kuglen lidt højere end hovedet, så hovedets skygge ikke falder på den.
- Eleven stopper ved otte positioner svarende til tallene på figur 1 og tegner, hvor stor en del af kuglen der er oplyst.
- Sammenlign tegningerne med figur 2.
Vurderingsspørgsmål (modellering): Hvad er forskellen på modellen og virkeligheden? Tænk på størrelser og afstande.
Sikkerhed: forsøget bruger ingen kemikalier og falder uden for stoflisterne i VEJ 9111. Planlægningskravet gælder alligevel: øvelsen skal være «sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig i forhold til elevernes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger» (afsnit 2.1.2). Brug en LED-lampe, fordi en varm pære kan give forbrændinger, hold gulvet frit, så ingen snubler i mørket, og saml kablerne. Se sikkerhed og flere opgaver under forsøg.
Hvorfor viser Månen altid samme side mod Jorden?
Månen viser altid samme side mod Jorden, fordi den er tidevandslåst: den drejer én gang om sig selv, mens den går én gang rundt om Jorden (NASA, lex.dk).
Bagsiden kan derfor aldrig ses fuldt ud fra Jorden, men Månen vugger lidt (libration) (NASA). «Bagsiden» er ikke det samme som «den mørke side»: ved nymåne er det netop bagsiden, der er belyst (lex.dk).
Hvilke spørgsmål stiller eleverne typisk om månens faser?
Hvad siger Fælles Mål om månens faser?
Månens faser træner kompetencemålet modellering: «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.» Emnet hører til stofområdet «Jorden og Universet» (Fælles Mål, fysik/kemi).
Se oversigten på Fælles Mål.
Findes der et hæfte med opgaver til emnet?
Der findes endnu intet hæfte om månens faser. Det nærmeste er et gratis hæfte til 7. klasse om solsystemet fra tavletid.dk, hvor ét af fire ark handler om Jordens og Månens bevægelser (dag, år, årstider og tidevand).
Fysik/kemi 7. klasse — solsystemet
Gratis hæfte om solsystemet fra tavletid.dk. Ingen login.
Hent hæftetHvilke kilder bygger siden på?
Siden bygger på fire kilder: Lex.dk for faserne og den synodiske måned, NASA for omløbstiden, tidevandslåsningen og librationen, Wikipedia for måneformørkelsen og AT-vejledning VEJ 9111 for sikkerheden.