Forsøgsbanken samler forsøg til fysik/kemi i 7.–9. klasse efter emne og klassetrin og markerer hvert som elevforsøg eller lærerdemonstration. Markeringen følger stoffernes H-sætninger efter AT-vejledning VEJ nr. 9111 af 15/1-2026, og hvert forsøg har en risikovurdering, et materialekort og et elevark.
- forsøg4
- trin7.–9. klasse
- standardVEJ 9111 · 15.1.2026
- sidst tjekket17.10.2026
Hvilke forsøg findes der til fysik/kemi i 7.–9. klasse?
Forsøgsbanken rummer fire forsøg: drivhuseffekten, Ohms lov med graf, opvarmningskurve og elektrolyse af kobbersulfat.
| Forsøg | Emne | Trin | Type | Eleverne undersøger |
|---|---|---|---|---|
| Ohms lov: U-I-graf for en modstand | Ohms lov | 8.–9. | ELEV | strømstyrken ved stigende spænding |
| Drivhuseffekten: luft og CO₂ i to flasker | Drivhuseffekten | 8.–9. | ELEV | temperaturen i to belyste flasker |
| Opvarmningskurve for stearinsyre eller vand | Tilstandsformer | 7.–8. | ELEV | temperatur mod tid under smeltning eller kogning |
| Elektrolyse af kobbersulfat | Elektrolyse | 8.–9. | ELEV DEMO kobberchlorid-varianten | hvad der sker ved katode og anode |
To forsøg har en forudsætning. Drivhuseffekten er elevforsøg, når dit sikkerhedsdatablad for CO₂-kilden (brusetabletter eller natron og eddike) ikke viser en H-sætning fra grundskolelisten, og opvarmningskurven forudsætter, at dit eget sikkerhedsdatablad bekræfter stoffet. Står der noget andet på etiketten, så følg etiketten.
Elektricitet: Ohms lov med graf
Eleverne ændrer spændingen over en modstand, måler strømmen, tegner U-I-grafen og finder modstanden som hældning. Til forsøget
Klima: drivhuseffekten
Eleverne sammenligner temperaturen i to belyste flasker, den ene med almindelig luft og den anden med ekstra CO₂. Til forsøget
Stof og kemi: opvarmningskurve og elektrolyse
I opvarmningskurven måler eleverne temperatur mod tid, mens et stof smelter eller koger. I elektrolysen sender de jævnstrøm gennem en kobbersulfatopløsning og undersøger, hvad der sker ved elektroderne. Til opvarmningskurven · Til elektrolysen
Hvad er forskellen på et elevforsøg og en lærerdemonstration?
Efter VEJ 9111 skal det så vidt muligt undgås, at elever i praktiske øvelser bruger stoffer med bestemte H-sætninger, men læreren kan til enhver tid demonstrere forsøget.
«Det skal så vidt muligt undgås, at elever i grundskolen og på gymnasiale uddannelser i praktiske øvelser anvender farlige stoffer og materialer, der i henhold til CLP-forordningen er klassificeret med en eller flere af følgende sætninger …»
AT-vejledning VEJ nr. 9111 af 15/1-2026, afsnit 2.2.1 · Retsinformation
«Underviseren kan til enhver tid helt eller delvist demonstrere indholdet i praktiske øvelser med de pågældende stoffer og materialer for eleverne.»
samme afsnit
Et elevforsøg udfører eleverne selv. En lærerdemonstration udfører du for klassen. Står et af forsøgets stoffer på listen, har du to veje: demonstrér forsøget, eller erstat stoffet. Listen og begrundelserne står på siden Sikkerhed i fysik/kemi-lokalet.
Hvordan afgør jeg, om et forsøg kan køres som elevforsøg?
Slå stoffernes H-sætninger op, sammenhold dem med listen for grundskolen, og vælg elevforsøg, lærerdemonstration eller et andet stof.
- Find stoffernes H-sætninger på etiketten eller i leverandørens sikkerhedsdatablad.
- Sammenhold dem med listen for grundskolen i afsnit 2.2.1 i VEJ 9111. Et uddrag står på sikkerhedssiden.
- Står en af dem på listen, så kør forsøget som lærerdemonstration, eller erstat stoffet.
- Skriv risikovurderingen: stoffer, H-sætninger, værn, affald og uheld.
- Instruér eleverne før start. Afsnit 2.1.2 kræver, at skolen sørger for, at eleverne kan udføre øvelsen «sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til elevernes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger».
Hvad indeholder et forsøgskort på fysik.dk?
Hvert forsøg har samme seks dele: formål og hypotese, materialer, trin, risikovurdering, forventede data og fejlkilder samt elevark.
- Formål og hypotese: problemformuleringen og et eksempel på en hypotese, der kan afprøves.
- Materialer: udstyr og billige alternativer.
- Trin: nummererede trin eleverne kan følge.
- Risikovurdering: stoffer, H-sætninger, værn, affald og status som elev eller demo.
- Forventede data og fejlkilder: eksempeldata hentet fra publicerede skolevejledninger eller beregnet, og mærket som sådan.
- Elevark: måleskema til print.
Tallene i eksempeldata er ikke egne målinger, og forsøgssiderne siger det.
Forsøgsrapport og sikkerhed — 8. klasse
Gratis hæfte til forsøgsrapport og sikkerhed i laboratoriet med lærervejledning, elevark og facit. Hæftet ligger på tavletid.dk.
Se hæftet med facitHvad adskiller en ægte undersøgelse fra et illustrationsforsøg?
I en undersøgelse vælger eleven hypotese og variable selv; i et illustrationsforsøg følger eleven en opskrift mod et kendt resultat.
Kompetencemålet for undersøgelse er «Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.» En lærer gør i MONA 2024-1 sine egne 21 prøvegrupper i 9. klasse op: efter hendes vurdering gennemførte 4 af dem en ægte undersøgelse. Om prøverne, hun overværede som eksaminator og censor, skriver hun, at langt det meste var 1:1-gentagelser af illustrationsforsøg fra lærebøger eller YouTube. Forsøgssiderne lader derfor hypotesen og variablene stå som åbne felter i elevarket. Forsøgene kan også indgå i forløb til naturfagsprøven, og målet står på siden Fælles Mål i fysik/kemi.
Hvornår er forsøgsbanken sidst tjekket?
Reglerne bag markeringen er tjekket mod VEJ nr. 9111 af 15/1-2026 på Retsinformation den 17.10.2026; datoen betyder sidst tjekket, ikke sidst ændret.
Stoffernes klassificeringer er anmeldte data fra ECHA’s C&L-inventar (opslået 17.10.2026 for kobbersulfat, kobberchlorid og stearinsyre), ikke den harmoniserede tabel i CLP-forordningens bilag VI. Hvor valget af stof afgør status, som for CO₂-kilden i drivhuseffekten, viser forsøgssiden det. Datoen siger ikke, at en faglærer har gennemgået forsøgene. Fejl rettes gerne: [email protected].