fag: fysik/kemi · 7.–9.

Fysik i naturfag

regler sidst tjekket

17.10.2026

Ohms lov: sammenhængen mellem spænding, strøm og modstand

Ohms lov siger, at spændingen U over en modstand er modstanden R gange strømstyrken I: U = R · I. Enhederne er volt (V), ohm (Ω) og ampere (A). Loven gælder for fx metaltråde og kulmodstande, men ikke for alle komponenter: en diode følger den ikke.

  • trin8.–⁠9. klasse
  • forsøgU-I-graf · elevforsøg
  • sidst tjekket17.10.2026
U-I-graf for en modstand på 100 ohm (beregnet eksempel): ret linje gennem origo, hældningen er R 1020304050 12345 U / VI / mA hældning = ΔU / ΔI= 4 V / 0,040 A = 100 Ω ΔU = 4 VΔI = 40 mA
fig. 1 — U mod I, beregnet eksempel (100 Ω), ikke målt

Hvad siger Ohms lov?

Ohms lov siger, at spændingen U (i volt, V) over en modstand er modstanden R (i ohm, Ω) gange strømstyrken I (i ampere, A): U = R · I. Fordobler du spændingen over den samme modstand, fordobles strømstyrken.

  • U er spændingen over komponenten, målt i volt (V).
  • R er modstanden, målt i ohm (Ω).
  • I er strømstyrken gennem komponenten, målt i ampere (A).

Loven er opkaldt efter Georg Simon Ohm, der udgav sine resultater i 1827 (da.wikipedia). «Lov» er et historisk ord: Wikipedia kalder den en empirisk lov, der gælder for en gruppe materialer og ikke generelt. Se afsnittet om, hvilke komponenter der følger den.

Hvad er formlen for Ohms lov, og hvordan omskriver man den?

Ohms lov har tre ækvivalente former: U = R · I, I = U / R og R = U / I. Alle tre siger det samme, så du vælger den, der isolerer det, du leder efter.

U = R · I
I = U / R
find strømstyrken I (A)
R = U / I
find modstanden R (Ω)
enheder
1 V = 1 Ω · 1 A
Formeltrekant: U øverst, R og I nederst UR·I
fig. 2 — formeltrekant

Formeltrekanten (dæk den størrelse, du leder efter) og balancemetoden (gør det samme på begge sider af lighedstegnet) er to veje til omskrivningen. Vælg den, dine elever kan huske.

Hvordan beregner man strømstyrke med Ohms lov?

Del spændingen med modstanden: I = U / R. Strømstyrken I måles i ampere (A), spændingen U i volt (V) og modstanden R i ohm (Ω).

I = U / R = 4,5 V / 15 Ω = 0,30 A
givet
U = 4,5 V og R = 15 Ω
mærke
konstrueret eksempel

Husk enhederne: 1 A er 1.000 mA, så 0,30 A er 300 mA.

Hvordan finder man modstanden med Ohms lov?

Del spændingen med strømstyrken: R = U / I. Modstanden R måles i ohm (Ω).

R = U / I = 6,0 V / 0,40 A = 15 Ω
givet
U = 6,0 V og I = 0,40 A
mærke
konstrueret eksempel

I forsøget længere nede aflæser eleverne modstanden som hældningen på U-I-grafen.

Hvad er tegnet for ohm, og hvor meget er 1 ohm?

Tegnet for ohm er det store græske bogstav omega: Ω. 1 Ω er den modstand, hvor spændingen 1 V giver strømstyrken 1 A. Det følger direkte af R = U / I, for 1 V / 1 A = 1 Ω.

Store modstande skrives med præfikser: 1 kΩ (kiloohm) er 1.000 Ω, og 1 MΩ (megaohm) er 1.000.000 Ω. Skriv præfikset med, når du regner: 2,2 kΩ er 2.200 Ω.

Hvad måles spænding, strøm og modstand med?

Spænding måles i volt (V) med et voltmeter, der kobles parallelt over komponenten. Strøm måles i ampere (A) med et amperemeter, der kobles i serie, så hele strømmen løber gennem det (lex.dk). Modstand i ohm (Ω) regner du ud af de to målinger: R = U / I.

Kredsløbsdiagram: amperemeter i serie med modstanden, voltmeter parallelt over modstanden AVamperemeter (i serie)voltmeter (parallelt)Rspændingskilde
fig. 3 — amperemeter i serie, voltmeter parallelt over modstanden

Forskellen på serieforbindelse og parallelforbindelse får egne sider senere. Indtil da kan du læse mere under elektriske kredsløb.

Hvordan viser et forsøg, at Ohms lov gælder? (U-I-graf)

ELEVFORSØG 8.–⁠9. klasse · kan laves som lærerdemonstration i 7. klasse

Mål spændingen U og strømstyrken I for en modstand ved mindst fem spændinger, tegn punkterne i et U-I-koordinatsystem med U op ad y-aksen og I ud ad x-aksen, og tegn den rette linje gennem punkterne. Ligger de på en ret linje gennem (0, 0), er modstanden konstant, og linjens hældning er R.

Hvad skal du bruge til forsøget?

Til U-I-forsøget skal du bruge en spændingskilde, en modstand med kendt værdi, ledninger, et voltmeter og et amperemeter, en pære og millimeterpapir eller et regneark.

  • spændingskilde: batterier eller skolens justerbare lavspændingsforsyning
  • en modstand med kendt værdi (eksemplet nedenfor bruger 100 Ω)
  • ledninger
  • voltmeter og amperemeter (eller ét multimeter, som flyttes mellem de to målinger)
  • en pære som sammenligning
  • millimeterpapir eller regneark til grafen

Hvordan måler du Ohms lov trin for trin?

Du måler U og I ved mindst fem spændinger, tegner punkterne med U op ad y-aksen og aflæser modstanden R som hældningen på den rette linje.

  1. Opstil kredsløbet efter diagrammet ovenfor: modstand og amperemeter i serie, voltmeter parallelt over modstanden. Lad læreren kontrollere koblingen, før der tændes.
  2. Aflæs U og I ved mindst fem forskellige spændinger, og skriv dem i et måleskema.
  3. Tegn punkterne i et U-I-koordinatsystem med U op ad y-aksen og I ud ad x-aksen. Med de akser bliver hældningen R; byttes akserne, bliver hældningen 1/R.
  4. Tegn den rette linje, der ligger tættest muligt på punkterne og går gennem (0, 0). Forbind ikke prikkerne.
  5. Aflæs hældningen: R = ΔU / ΔI.
  6. Sammenlign med modstandens angivne værdi.
  7. Gentag med pæren, tegn punkterne i samme koordinatsystem, og beskriv forskellen mellem de to grafer.

Hvordan ser eksempeldata ud for en modstand på 100 Ω?

Tabellen er regnet ud fra U = R · I for en modstand på 100 Ω og er ikke målt. Dine egne målinger vil afvige; det er pointen med fejlkilderne nedenfor.

eksempeldata, beregnet ud fra U = R · I med 100 Ω – ikke målt
U / VI / mA
1,010,0
2,020,0
3,030,0
4,040,0
5,050,0

Hældningen bliver (5,0 − 1,0) V / (50 − 10) mA = 4,0 V / 0,040 A = 100 Ω. En rigtig modstand på 100 Ω med tolerancen ±5 % ligger mellem 95 og 105 Ω.

Hvilke fejlkilder påvirker målingen?

De tre vigtigste fejlkilder i U-I-forsøget er instrumenternes nøjagtighed, dårlige forbindelser og en modstand, der bliver varm.

  • Instrumenternes nøjagtighed: tjek nulpunktet, og vælg det rigtige måleområde, før du aflæser.
  • Dårlige forbindelser: løse ledninger og krokodillenæb kan give afvigende strømstyrke.
  • En varm modstand: hold målingerne korte, og lad modstanden køle imellem. En varm modstand er både en mulig fejlkilde og en sikkerhedsrisiko.

Er forsøget sikkert?

Forsøget bruger lav spænding fra batterier eller skolens lavspændingsforsyning, aldrig stikkontaktens spænding, og ingen kemiske stoffer. Derfor rammes det ikke af listen over farlige stoffer i AT-vejledning VEJ 9111 afsnit 2.2.1, hvor det skal «så vidt muligt undgås», at elever i grundskolen i praktiske øvelser bruger stoffer med bl.a. H314 eller H225. Afsnit 2.1.2 gælder stadig: øvelsen skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig i forhold til elevernes alder, og du skal instruere, når eleverne får nyt udstyr.

Undgå kortslutning (en ledning direkte mellem batteriets poler), og lad pæren køle, før du rører den. Hvilken spænding der er lav nok i din klasse, afgør du sammen med skolens sikkerhedsansvarlige; siden angiver ingen voltgrænse. Se den fulde vejledning på Ohms lov med U-I-graf og de generelle regler under sikkerhed i faglokalet.

Gælder Ohms lov for alle komponenter?

Nej. Metaller og kulmodstande følger Ohms lov, så U og I hænger lineært sammen; en diode gør ikke (da.wikipedia). I en U-I-graf viser en ret linje gennem (0, 0), at modstanden er konstant.

Hvordan en glødepære opfører sig, undersøger eleverne selv i trin 7 i forsøget ovenfor: tegn pærens punkter i samme koordinatsystem som modstandens, og sammenlign de to grafer.

Bevidst udeladt her: impedans og komplekse tal, Kirchhoffs love og modstandens afhængighed af ledningens længde og tværsnit («Ohms 2. lov»). Siden holder sig til U = R · I.

Hvilke fejl laver eleverne typisk med Ohms lov?

Disse fem er typiske spørgsmål at holde øje med i timen. Listen bygger ikke på forskning i elevforestillinger.

eleven siger«Større modstand giver større strøm.» du kan spørgeStår R oppe eller nede i I = U / R? rettelseR står i nævneren: ved samme spænding giver større modstand mindre strømstyrke.
eleven siger«Strømmen er 300.» du kan spørge300 hvad: A eller mA? rettelse1 A er 1.000 mA, så 0,30 A er 300 mA. Skriv altid enheden.
eleven siger«Hældningen er altid U / I.» du kan spørgeHvad står på y-aksen, og hvad står på x-aksen? rettelseMed U på y-aksen og I på x-aksen er hældningen ΔU / ΔI = R. Byttes akserne, er hældningen 1/R.
eleven siger«Ohms lov gælder altid.» du kan spørgeHvad viser grafen for pæren, og hvad gælder for en diode? rettelseLoven gælder for en gruppe materialer, fx metaller. En diode følger den ikke (da.wikipedia).
eleven siger«Modstanden bruger strømmen op.» du kan spørgeHvad viser amperemeteret før og efter modstanden? rettelseI en serieforbindelse løber den samme strøm gennem alle komponenter (da.wikipedia, Parallelforbindelse). Serieforbindelse får en egen side senere.

Hvordan hænger Ohms lov sammen med Fælles Mål?

Ohms lov hører under færdigheds- og vidensområdet Energiomsætning i fysik/kemi, og U-I-forsøget træner to af kompetencemålene efter 9. klassetrin.

  • Undersøgelse: «Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.»
  • Modellering: «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.» Grafen er en model af en lineær sammenhæng, og eleverne kan vurdere, hvor langt den rækker.

De vejledende færdigheds- og vidensmål og deres klassetrin er ikke gennemgået her; slå dem op i det vejledende faghæfte. Se også siden om Fælles Mål.

Hvad er næste skridt efter Ohms lov?

Næste skridt er effekt, som får sin egen side senere. Indtil da kan du gå videre til elektriske kredsløb eller lade eleverne lave forsøget med U-I-graf.

Hvor finder du et hæfte om Ohms lov til print?

Hæftet «Fysik/kemi 8. klasse – spænding, strøm, modstand og effekt (Ohms lov)» på tavletid.dk er på 10 sider med facit og udregning bagerst. Eleverne finder U, I eller R og aflæser en U-I-graf; hæftet kan også bruges i 7. og 9. klasse.

Spænding, strøm, modstand og effekt – 8. klasse

Hæfte fra tavletid.dk til print.

Hent hæftet

Kilder og sidst tjekket

Siden bygger på da.wikipedia, lex.dk, Arbejdstilsynets VEJ 9111 og Fælles Mål for fysik/kemi; regneeksemplerne er konstruerede.

Sidst tjekket: 17.10.2026 (dato for sidste faktatjek).