Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi er en praktisk/mundtlig gruppeprøve, der er obligatorisk i 9. klasse. 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig i en to-timers periode, og hver elev får én individuel karakter. Siden er et overblik og indeholder ingen prøveskabeloner, fordi ekspertgruppens anbefaling om prøvens fremtid ikke er offentliggjort pr. 18.10.2026.
- trin9. klasse
- fagfysik/kemi · biologi · geografi
- tid2 timer
- ekspertgruppen tjekket18.10.2026
Hvordan er den fælles prøve bygget: 4–6 elever, to timer?
Prøven er praktisk/mundtlig, obligatorisk i 9. klasse og aflægges af 1–3 elever pr. gruppe, mens 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig i en to-timers periode.
- Navn: den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
- Form: praktisk/mundtlig gruppeprøve, obligatorisk i 9. klasse.
- Gruppe: 1–3 elever pr. gruppe; 4, 5 eller 6 elever aflægger prøve samtidig.
- Tid: en to-timers periode inklusive karakterfastsættelse.
- Bedømmelse: individuel, med én karakter pr. elev.
- Regler: BEK nr. 678 af 13/6/2025 (gælder fra skoleåret 2025/26) og prøvevejledningen, 4. udgave, oktober 2025.
Kilde: Vejledning til den fælles prøve, s. 6, og BEK nr. 678.
Hvordan forløber prøven fra opgivelse til karakter?
Klassen opgiver mindst fire fællesfaglige fokusområder, eleverne trækker lod, gruppen formulerer en problemstilling, og prøven afvikles på dagen med én individuel karakter til sidst.
- Opgivelse. Klassen opgiver mindst fire fællesfaglige fokusområder. 15–50 normalsider pr. fokusområde er ifølge vejledningen et typisk omfang, ikke et krav. Derimod gælder: «Der skal desuden på tværs af fokusområderne indgå minimum tre eksempler på andre udtryksformer end tekst» (prøvevejledningen, s. 8). BEK 678, bilag 1, pkt. 3.4: «Opgivelserne skal indeholde minimum tre eksempler på andre udtryksformer end tekst».
- Lodtrækning. Eleverne trækker lod. Tidspunktet afhænger af prøveterminen; se prøvevejledningen for din termin.
- Problemstilling. Gruppen formulerer en problemstilling, som skal være ny og højst fylde én A4-side.
- Til censor. Materialet sendes til censor senest 14 kalenderdage før prøven.
- Prøvedagen. Eksaminationen, inklusive uddybende spørgsmål, afvikles i den to-timers periode.
- Karakter. Hver elev får én individuel karakter.
Hvilke fællesfaglige fokusområder findes der?
Læseplanen nævner seks vejledende fokusområder; bekendtgørelsen kræver minimum fire fællesfaglige fokusområder, men nævner ikke de seks.
Tabellen viser de seks første områder ordret efter læseplanen, s. 17, og de tre sidste, Astra tilføjer. Kolonnen «Emner og forsøg» er fysik.dk’s forslag til, hvilke fysik/kemi-emner og forsøg der kan bære området. Forslaget er egen vurdering og er endnu ikke gennemlæst af en faglærer.
| Fokusområde | Emner og forsøg |
|---|---|
| Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget | ingen emneside endnu |
| Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan | Energiformer, nyttevirkning, elektriske kredsløb, elektrolyse (forsøg: kobbersulfat) |
| Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer | ingen emneside endnu |
| Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer | Drivhuseffekten, kulstofkredsløbet (forsøg: drivhuseffekten) |
| Strålings indvirkning på levende organismer | ingen emneside endnu |
| Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår | ingen emneside endnu |
| Jorden og livets udvikling (Astra) | ingen emneside endnu |
| Klimaforandringer (Astra) | Drivhuseffekten, kulstofkredsløbet (forsøg: drivhuseffekten) |
| På rejse i rummet (Astra) | Månens faser |
Nærmeste Fælles Mål-område: energiforsyning ligger under Energiomsætning (elektrolyse under Stof og stofkredsløb); udledning og klimaforandringer under Stof og stofkredsløb; På rejse i rummet under Jorden og Universet. Astras tre ekstra områder står på astra.dk.
Hvad er de fire naturfaglige kompetencer?
De fire kompetenceområder er undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og prøven bedømmer eleven i dem alle.
- Undersøgelse: «Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.»
- Modellering: «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.»
- Perspektivering: «Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.»
- Kommunikation: «Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi.»
Biologi og geografi har tilsvarende kompetencemål; prøven bedømmer de fire kompetenceområder på tværs af fagene. Listen er fysik/kemi-faghæftets kompetencemål, s. 4. Resten af Fælles Mål, og hvilke emner der ligger nærmest hvert mål, står på siden Fælles Mål i fysik/kemi.
Hvilke uddybende spørgsmål kan eleven få?
Eksaminator udarbejder uddybende spørgsmål, der er ukendte for eleven, og som kan tage udgangspunkt i en model, en graf, et datasæt, et naturfagligt argument eller en hypotese.
Bilag 5 i prøvevejledningen (s. 25) giver blandt andet disse eksempler på fysik/kemi-spørgsmål:
- «Hvad er drivhuseffekt, og er det et nyt fænomen?» (fysik/kemi og geografi) — emnet drivhuseffekten
- «Hvordan fungerer et atomkraftværk, og hvilke typer stråling kan omgivelserne være blevet udsat for, da reaktoren blev beskadiget?» (fysik/kemi)
- «Hvor stor kraft skal der til for at komme fri af Jordens tyngdefelt?» (fysik/kemi)
- «Hvad består kunstgødning af, og kan den erstattes af organisk gødning?» (fysik/kemi, biologi og geografi)
Hvordan bedømmes eleven?
Eleven prøves i alle fire kompetenceområder og får én individuel karakter (prøvevejledningen, s. 14).
Siden indeholder ingen elevtips. Karakteren fastsættes efter karakterskalaen, og hvad karakteren 12 betyder, står i karakterbekendtgørelsen.
Hvilke hjælpemidler må eleverne bruge?
Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den forudgående naturfagsundervisning, må benyttes, men ikke tekstgenererende chatbots.
«Alle hjælpemidler, som har været anvendt i den forudgående naturfagsundervisning, må benyttes»
prøvevejledningen, s. 13
«Det er ikke tilladt at benytte ChatGPT, WolframAlpha og andre tekstgenererende chatbot-værktøjer.»
prøvevejledningen, s. 13
Vejledningen siger også, at internettet ikke må bruges til at søge ny viden under prøven (s. 14).
Hvad er endnu ikke afgjort om prøven?
Ekspertgruppen for folkeskolens prøver skal anbefale, om prøven videreføres, eller om de tre fag får selvstændige prøver; anbefalingen er ikke offentliggjort pr. 18.10.2026.
Kommissoriet satte afrapporteringen til «endeligt i sommeren 2026» (kommissorium), og status står på ekspertgruppens side hos uvm.dk. Derfor har denne side ingen skabeloner til problemstilling, disposition eller gruppelog. Statussen tjekkes igen, hver gang siden opdateres.
Hvordan hænger forløb i fysik/kemi og prøven sammen?
Fysik/kemi-forløb om drivhuseffekten, kulstofkredsløbet, elektrolyse og energi kan indgå i fokusområderne.
- Drivhuseffekten og kulstofkredsløbet passer til områderne om udledning og klimaforandringer.
- Energiformer og nyttevirkning passer til energiforsyning.
- Forsøg i forsøgsbanken kan give klassen data at arbejde med; sikkerhedsreglerne står på sikkerhedssiden.
Hæfter til 9. klasse
Gratis hæfter med lærervejledning, elevark og facit, blandt andet om kulstofkredsløbet og drivhuseffekten og om elproduktion og energiforsyning. Hæfterne ligger på tavletid.dk.
Se hæfterne til 9. klasseHvilke misforståelser om prøven skal du være opmærksom på?
Hvornår er siden sidst tjekket?
Ekspertgruppens status er tjekket på uvm.dk den 18.10.2026, og prøvevejledningen og bekendtgørelsen er læst den 12.10.2026; datoerne betyder sidst tjekket, ikke sidst ændret. Fejl rettes gerne: [email protected].