Massefylde, også kaldet densitet, er et stofs masse pr. rumfang: ρ = m / V. Vand har en massefylde på ca. 1 g/cm³ (1.000 kg/m³), og et legeme med lavere massefylde end vand flyder på vand. Her får du formlen, omregningen mellem enheder, en tabel over stoffer, et elevforsøg og et gratis hæfte.
- trin7. klasse
- forsøgmåling af massefylde · elevforsøg
- tabel9 stoffer
- sidst tjekket17.10.2026
Hvad er massefylde (densitet)?
Massefylde, også kaldet densitet, er et stofs masse pr. rumfang: den fortæller, hvor mange gram én kubikcentimeter af stoffet har. I fysik skriver du den med det græske bogstav ρ (rho) (lex.dk).
«Vægtfylde» er en ældre betegnelse for det samme (da.wikipedia). Brug massefylde eller densitet i undervisningen, så eleverne hører ét begreb.
Hvad er formlen for massefylde, og hvilke enheder bruger man?
Formlen for massefylde er ρ = m / V. SI-enheden er kg/m³, men du bruger ofte g/cm³ til små mængder (lex.dk).
- ρ
- massefylde, g/cm³ eller kg/m³
- m
- masse, g eller kg
- V
- rumfang (volumen), cm³ eller m³
Formlen kan omskrives til m = ρ · V og V = m / ρ (lex.dk).
Regneeksempel 1 (massen): Aluminium har massefylden 2,70 g/cm³. Et stykke på 10 cm³ har massen m = 2,70 g/cm³ · 10 cm³ = 27 g.
Regneeksempel 2 (massefylden): Et metalstykke har massen 54 g og rumfanget 20 cm³ (konstruerede tal). Så er ρ = 54 g / 20 cm³ = 2,7 g/cm³.
Hvad måles volumen (rumfang) i?
I formlen for massefylde måles volumen i cm³, når massen er i gram, og i m³, når massen er i kilogram. Det er de to enheder, massefylden står i: g/cm³ og kg/m³ (lex.dk).
Hvordan regner man mellem g/cm³ og kg/m³?
1 g/cm³ er det samme som 1.000 kg/m³ (lex.dk). Gang tallet i g/cm³ med 1.000, når du skal have kg/m³. Regn efter med eleverne:
- 1 g = 0,001 kg.
- 1 cm³ = 0,000001 m³.
- 0,001 kg / 0,000001 m³ = 1.000 kg/m³, så 1 g/cm³ = 1.000 kg/m³.
| g/cm³ | kg/m³ |
|---|---|
| 1 | 1.000 |
| 2,70 | 2.700 |
| 0,917 | 917 |
Hvad er massefylden for almindelige stoffer?
Tabellen viser massefylden for ni stoffer, sorteret efter størrelse (vand står med to temperaturer). Værdierne gælder ved 20 °C og standardtryk (1013,25 hPa), medmindre andet står i kolonnen (lex.dk).
| Stof | g/cm³ | kg/m³ |
|---|---|---|
| Atmosfærisk luft | 0,0012 | 1,2 |
| Ethanol | 0,789 | 789 |
| Is (under 0 °C) | 0,917 | 917 |
| Vand (20 °C) | 0,998 | 998 |
| Vand (4 °C) | 1,000 | 1.000 |
| Aluminium | 2,70 | 2.700 |
| Rustfrit stål | 7,70 og 7,89 (to typer) | 7.700 og 7.890 |
| Kobber | 8,93 | 8.930 |
| Bly | 11,34 | 11.340 |
| Guld | 19,31 | 19.310 |
Kilder: lex.dk (alle værdier undtagen is) og da.wikipedia (is). Ethanol står her som tabeldata og bruges ikke i elevforsøget, fordi det er en brandfarlig væske (se forsøget nedenfor).
Hvad er luftens massefylde (densitet) ved 20 °C?
Atmosfærisk luft har ved 20 °C en massefylde på 0,0012 g/cm³, altså ca. 1,2 kg/m³ (lex.dk). Luft er altså mere end 800 gange lettere end vand pr. rumfang (0,998 g/cm³ ved 20 °C).
Hvorfor flyder is på vand?
Is flyder på vand, fordi isen har en lavere massefylde (0,917 g/cm³) end vand (ca. 1 g/cm³). Det gælder alle legemer: et legeme flyder i en væske, hvis legemets massefylde er mindre end væskens.
Vandets massefylde ændrer sig med temperaturen: 0,998 g/cm³ ved 20 °C og 1,000 g/cm³ ved 4 °C (lex.dk). Forskellen er lille, så ca. 1 g/cm³ er godt nok til regneopgaverne i 7. klasse.
Hvordan måler eleverne massefylde?
ELEVFORSØG Eleverne måler massen med en vægt, finder rumfanget ved vandfortrængning i et måleglas og regner ρ = m / V. Forsøget bruger kun faste metaller og vand.
Materialer: vægt, måleglas, vand, tre metalstykker (fx aluminium, rustfrit stål og kobber), papir til tørring.
- Vej metalstykket, og skriv massen i skemaet.
- Fyld måleglasset delvist med vand, og aflæs rumfanget. Skriv det som V₁.
- Læg metalstykket forsigtigt i glasset, så der ikke kommer luftbobler på det. Aflæs det nye rumfang V₂.
- Find legemets rumfang: V = V₂ − V₁. (1 ml er det samme som 1 cm³.)
- Regn massefylden ρ = m / V, og sammenlign med tabellen ovenfor.
| Metal | m / g | V₁ / cm³ | V₂ / cm³ | V / cm³ | ρ / g/cm³ |
|---|---|---|---|---|---|
Forventede værdier fra tabellen: aluminium 2,70 g/cm³, rustfrit stål 7,70 eller 7,89 g/cm³, kobber 8,93 g/cm³. Elevernes tal vil afvige lidt.
Typiske fejlkilder: luftbobler på metalstykket, aflæsning af menisken i måleglasset og vandets temperatur.
Sikkerhed: efter AT-vejledning VEJ nr. 9111 af 15/01/2026, afsnit 2.2.1, skal det «så vidt muligt undgås», at elever i grundskolen anvender bl.a. brandfarlige væsker (H224, H225). Brug derfor ingen benzin og ingen ethanol eller sprit i elevforsøget; vand er nok. Læreren kan «til enhver tid helt eller delvist demonstrere» øvelser med de pågældende stoffer. Se sikkerhed og flere opgaver under forsøg.
Hvad siger Fælles Mål om massefylde?
Massefylde bruger kompetenceområdet undersøgelse: «Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.» Emnet hører til stofområdet «Stof og stofkredsløb» (Fælles Mål, fysik/kemi).
Se oversigten på Fælles Mål. Til opvarmning og tilstandsformer kan du fortsætte med forsøget med opvarmningskurven.
Hvilke spørgsmål stiller eleverne typisk om massefylde?
Findes der et hæfte med opgaver til emnet?
Ja, et gratis hæfte til 7. klasse om stoffers egenskaber kan hentes som PDF fra tavletid.dk. Beskrivelsen på tavletid.dk nævner tilstandsformer, smelte- og kogepunkt og densitet.
Hvilke kilder bygger siden på?
Siden bygger på tre kilder: Lex.dk for formlen, enhederne og tabelværdierne, Wikipedia for isens massefylde og betegnelsen vægtfylde og AT-vejledning VEJ 9111 for sikkerheden i elevforsøget.