Drivhuseffekten forsøg: sammenlign luft og CO₂ i to flasker

Er drivhusforsøget et elevforsøg?

Ja, hvis CO₂ kommer fra brusetabletter eller fra natron og eddike; CO₂ fra trykflaske eller patron lader du læreren håndtere. AT-vejledning VEJ 9111 (afsnit 2.2.1) siger, at det så vidt muligt skal undgås, at elever i grundskolen bruger stoffer med de listede H-sætninger, og at underviseren til enhver tid helt eller delvist kan demonstrere forsøget. Ifølge ECHA’s C&L-inventar (via PubChem, 18.10.2026) er citronsyre anmeldt med H319 og H335, natron er ikke klassificeret, og CO₂ på flaske er H280 (gas under tryk). Ingen af dem står på grundskolelisten. Ren eddikesyre er H314, men husholdningseddike er fortyndet; tjek etiketten og dit produkts sikkerhedsdatablad.

Kilderne angiver ikke lampens sikre afstand eller overfladetemperatur. Vurdér det i din egen risikovurdering. Reglerne står samlet under sikkerhed i faglokalet.

Hvad skal du bruge?

Du skal bruge to ens flasker, to termometre og en lampe med glødepære. Mængderne kommer fra publicerede skolevejledninger, ikke fra egne målinger.

• To ens, gennemsigtige plastflasker på 750 ml med prop. Proppen har et lille hul til termometeret. Der er 250 ml postevand i hver, og termometeret må ikke røre vandet (Earth Learning Idea 441). TI bruger i stedet 1 L klare flasker lukket med plastfolie og elastik.
• To ens termometre eller temperaturfølere. TI skærmer følerne med sort karton mod pærens direkte lys og placerer dem midt i flasken.
• Lampe med glødepære. Metlink skriver, at det ikke må være en lavenergi- eller lysstofpære. TI bruger en 100 W-pære ca. 10 cm fra begge flasker; Earth Learning Idea angiver ingen watt.
• CO₂-kilde. Kilde A: 2 brusetabletter i vandet (Earth Learning Idea 441). Kilde B: natron og eddike; Metlink hælder ca. 2 cm eddike i begge glas og kommer ca. ½ tsk natron i det ene. Eddikemængden i Earth Learning Ideas variant kan ikke aflæses sikkert og er udeladt.
• Stopur (mobilen duer) og et printet måleskema.

Metlink bruger syltetøjsglas. Her anbefales plastflasker, fordi glas kan gå i stykker.

Hvad er hypotesen og variablene i forsøget?

I drivhusforsøget er den uafhængige variabel gassen i flasken, og den afhængige er temperaturen over tid. Alt andet skal holdes ens.

Eksempel på en hypotese, der kan afprøves: «Hvis en flaske med ekstra CO₂ belyses lige så længe som en flaske med almindelig luft, stiger temperaturen mere i CO₂-flasken.» Eleverne skriver deres egen. «CO₂ giver global opvarmning» er ikke en hypotese for dette forsøg, for to flasker kan ikke afprøve det.

Hvordan laver man forsøget trin for trin?

Du sætter to ens flasker op i samme afstand fra lampen, fylder CO₂ i den ene og aflæser begge termometre hvert 3. minut i 15 minutter.

1. Tag briller på, og sæt de to flasker ved siden af hinanden i samme afstand til lampen. Tegn opstillingen. Lampen bliver varm, så hold papir og plast væk fra pæren.
2. Hæld 250 ml vand i hver flaske (Earth Learning Idea 441). Mål starttemperaturen i begge. Er de ikke ens, så vent, til de er det. Kilderne angiver ikke en tolerance; den vælger du.
3. Kom CO₂-kilden i flaske 2: kilde A (2 brusetabletter) eller kilde B (natron og eddike). Med kilde B kan du gøre som Metlink: hæld eddike i begge flasker, og kom kun natron i flaske 2. Med kilde A åbner og lukker du flaske 1 lige så hurtigt; det er et forslag fra denne side, ikke fra Earth Learning Idea.
4. Luk begge flasker med prop, men ikke lufttæt: hullet til termometeret holder trykket ens (Earth Learning Idea 441). Vent, til brusningen er færdig, før du starter aflæsningen.
5. Tænd lampen ca. 10 cm fra begge flasker (TI), og start stopuret.
6. Aflæs begge termometre hvert 3. minut (Earth Learning Idea 441), og skriv i måleskemaet.
7. Fortsæt i 15 minutter. Sluk lampen.
8. Valgfrit: lad flaskerne køle af, og aflæs afkølingen.
9. Tegn en graf med temperatur mod tid og to kurver i samme diagram.
10. Besvar evalueringen: «Min hypotese blev/blev ikke bekræftet, fordi …», «Den største fejlkilde var …, fordi …» og «Forsøget ligner atmosfæren ved … men adskiller sig ved …».

Hvad kan eleverne forvente at se?

CO₂-flasken forventes at blive varmere end luftflasken, men kun én kilde giver et tal for forskellen. Ifølge Earth Learning Idea 441 kan forskellen efter 15 minutter ligge på 2-4 °C, afhængigt af pærens effekt. Metlink og TI skriver, at CO₂-flasken bliver varmest, men angiver ingen tal. fysik.dk har ikke selv udført forsøget, så tallene her er eksempeldata fra kilden. Mål dine egne.

Mellemværdierne er udeladt, fordi ingen kilde angiver dem.

Hvorfor er det svært at give flaskerne lige meget energi?

Vandet i flasken har cirka 1.700 gange luftens varmekapacitet, så en lille forskel i afstand eller vinkel kan give en temperaturforskel af samme størrelse som den, du vil måle. Beregnet, ikke målt: luften i 500 ml (750 − 250 ml) vejer ca. 0,6 g og har en varmekapacitet på ca. 0,6 J/K. 250 g vand har ca. 1.045 J/K. Skal vandet i den ene flaske blive 1 K varmere end i den anden på 15 minutter (900 s), kræver det ca. 1,2 W ekstra, altså ca. 1,2 % af en 100 W-pære. Regnestykket bruger lærebogsværdier (luft 1,2 g/L og 1,0 J/(g·K), vand 4,18 J/(g·K)); termometeret hænger i luften, så tallet er en størrelsesorden og ikke en forudsigelse. Metlink skriver det samme i ord: det er meget svært at sikre, at begge glas får samme energi.

Hvor meget CO₂ giver natron?

Et gram natron giver ca. 0,29 L CO₂ ved ca. 20 °C, hvis al natron reagerer. Beregnet, ikke målt: reaktionen er NaHCO₃ + CH₃COOH → CH₃COONa + H₂O + CO₂. Et gram natron (molmasse 84,0 g/mol) er 0,0119 mol og giver 0,0119 mol CO₂, svarende til ca. 290 ml med molvolumen 24,0 L/mol. Luftrummet i flasken er 500 ml. Proppen er ikke lufttæt, så koncentrationen i flasken kan ikke beregnes, og siden angiver ingen. Til sammenligning var CO₂ i atmosfæren 432,34 ppm i maj 2026 (NOAA, Mauna Loa, månedsmiddel).

Hvad viser forsøget, og hvad viser det ikke?

Forsøget viser, at en gas kan ændre, hvor meget en lukket flaske opvarmes af en lampe; det viser ikke, hvad der sker i atmosfæren. Ifølge lex.dk er drivhuseffekten «atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen»: gasser som CO₂ absorberer infrarød stråling, og en del af den sendes tilbage mod jorden som atmosfærestråling. Allerede i 1856 brugte Eunice Foote glascylindre, termometre og sollys og fandt ifølge APS, at luft med CO₂ og vanddamp blev varmet hurtigere og holdt varmen længere end tør luft.

Måleskema til eleverne

Eleverne skriver temperaturen for begge flasker ved hvert af de seks tidspunkter: 0, 3, 6, 9, 12 og 15 minutter.

Hvilke fejlkilder påvirker målingen?

Lampens direkte varme på føleren og ujævn belysning er de fejlkilder, der lettest ødelægger sammenligningen.

Hvad spørger eleverne om ved drivhusforsøget?

Elever spørger oftest om, hvorfor CO₂-flasken bliver varmest, og om forsøget beviser global opvarmning; svarene nedenfor kan bruges direkte i timen.

Er CO₂-flasken varm, fordi CO₂ selv er varm?

Nej. Begge flasker starter med samme temperatur, og forskellen opstår, mens lampen lyser. Ifølge lex.dk absorberer drivhusgasser infrarød stråling og sender en del af den tilbage mod jorden, og det er den effekt, flasken er en model af.

Beviser forsøget global opvarmning?

Nej. Forsøget viser, at en gas kan påvirke en flaskes opvarmning, men flasken har ingen atmosfære, og Metlink beskriver forsøget som en model med kendte svagheder. Brug svaghederne til at lade eleverne vurdere modellen.

Hvorfor skal vi have en flaske med almindelig luft?

Fordi også en lukket flaske med luft bliver varm i lyset. Uden kontrolflasken ved eleverne ikke, om forskellen skyldes CO₂ eller bare lampen.

Hvor kan du læse videre?

Læs, hvad drivhuseffekten er, og se, hvor CO₂ kommer fra i kulstofkredsløbet. Sikkerhedsreglerne står under reglerne i VEJ 9111, og flere øvelser finder du i forsøgsbanken. Forsøget træner Fælles Mål-kompetencerne Undersøgelse («Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi») og Modellering («Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi»).

Hvilke kilder bygger siden på?

Siden bygger på tre publicerede skolevejledninger (Earth Learning Idea 441, Metlink og Texas Instruments), lex.dk, APS, NOAA, PubChem og VEJ 9111. fysik.dk har ikke selv udført forsøget; regnestykkerne er beregnet, ikke målt.

• Earth Learning Idea 441, Greenhouse bottle — flasker, mængder, interval, 2-4 °C
• Metlink, The greenhouse effect — glødepære, natron og eddike, svagheder
• Texas Instruments, The Greenhouse Effect — 100 W, ca. 10 cm, afskærmet føler
• APS, CO2 and our climate — Eunice Foote, 1856
• lex.dk, drivhuseffekten — forklaring af effekten
• NOAA GML, Mauna Loa — 432,34 ppm, maj 2026
• PubChem, GHS-klassificering (ECHA-linjer) — citronsyre CID 311, natron CID 516892, CO₂ CID 280, opslået 18.10.2026
• AT-vejledning VEJ nr. 9111 — afsnit 2.2.1