Energiformer: hvilke findes der, og hvordan omsættes energi fra den ene til den anden?

Hvad er en energiform, og hvilke energiformer findes der?

En energiform er en af de måder, energi kan optræde på. Da.wikipedia definerer energi som «evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget». Det er de former, du oftest får brug for i 7.–⁠9. klasse:

• Bevægelsesenergi (kinetisk energi) hører til bevægelse, fx en rullende kugle.
• Beliggenhedsenergi (potentiel energi) hører til en genstands position, fx et lod, der hænger over bordet.
• Varmeenergi (termisk energi) er varme, fx i en kop varm te.
• Kemisk energi ligger i stoffer, fx i maden og i et batteri.
• Elektrisk energi følger med elektrisk strøm, fx i ledningen til en pære.
• Strålings- og lysenergi er energien i lys og anden stråling, fx lyset fra en pære.
• Kerneenergi er energi fra atomkerner, fx i et atomkraftværk.
• Lydenergi er energien i lyd, fx fra en højttaler.
• Elastisk energi er energien i en spændt fjeder eller elastik.

Der findes ikke ét facit-tal for energiformer. Da.wikipedia nævner bl.a. termisk, kemisk, elektrisk, stråling, kerne, magnetisk, elastisk, lyd, mekanisk og lysenergi og kalder listen ikke komplet. Vælg det sæt navne, din lærebog bruger, og hold dig til det i hele forløbet.

Er der egentlig kun to hovedtyper af energi?

Klassisk mekanik deler energien i to hovedgrupper: kinetisk energi (bevægelse) og potentiel energi (position). Mange andre energiformer er blandinger af de to, og opdelingen er ikke helt entydig, fordi den afhænger af skalaen (da.wikipedia).

Hvad er energiomsætning?

Energiomsætning er, at energi går fra én form til en anden. En glødepære omsætter fx elektrisk energi til lys og varme (lex.dk).

Hvor stor en del af energien der bliver til det nyttige, hedder nyttevirkningen. Den beregnes på siden om nyttevirkning.

Hvad er en energikæde, og hvordan tegner man den?

En energikæde viser med bokse og pile, hvilke energiformer energien har på vejen fra kilde til sidste omsætning. Energikæden for pæren øverst på siden er et udfyldt eksempel.

1. Vælg apparatet.
2. Skriv energien ind.
3. Skriv den nyttige energi ud.
4. Skriv den energi, der også kommer ud og ikke er nyttig; for en pære er det varme.
5. Tjek, at begge sider balancerer: energi kan ikke forsvinde, så alt, der går ind, skal komme ud i en eller anden form.

Er energi bevaret, og hvad sker der med «forsvundet» energi?

Ja: energi kan omdannes fra én form til en anden, men hverken skabes eller forsvinde, så den samlede energi er konstant (da.wikipedia). Energi, der ser ud til at forsvinde, er omsat til en anden form. I en glødepære ender en stor del af den elektriske energi som varme (lex.dk).

Hvilke enheder måler man energi i, og hvad er formlen for energi?

SI-enheden for energi er joule (J), og 1 J er 1 watt gange 1 sekund (1 W · s). I hverdagen bruges kilowatttime (kWh) til elektricitet: 1 kWh = 1.000 Wh = 3,6 MJ. Kalorie er en ældre enhed: 1 cal er ca. 4,18 J (da.wikipedia, Energi og Joule).

Der er ikke én formel for al energi. For elektriske apparater bruger du E = P · t (energi = effekt gange tid). Derfor er 1 J det samme som 1 W · s (da.wikipedia, Joule).

Effekt og formlen P = U · I får sin egen side senere. Afgør selv, om E = P · t hører til dit trin; resten af siden kan bruges uden.

Hvordan viser man energiomsætning i et forsøg?

ELEVFORSØG 7.–⁠8. klasse · stationer

Eleverne går rundt til tre stationer, forudsiger energikæden, kører forsøget og tegner den faktiske kæde. Afsæt som udgangspunkt 15–20 minutter pr. station; det er et skøn og ikke målt.

Hvilke stationer skal du bruge?

Forsøget har tre stationer: en håndsving-dynamo med pære, en solcelle med motor og et lod, der falder.

• Station A: en håndsving-dynamo tænder en pære eller en LED.
• Station B: en solcelle driver en lille motor.
• Station C: et lod eller en kugle falder mod gulvet.

Hvordan gennemfører eleverne en station?

Ved hver station forudsiger eleverne energikæden, kører forsøget, tegner den faktiske kæde og peger på, hvor energien ender.

1. Forudsig energikæden på tegneskabelonen (fig. 2).
2. Kør forsøget.
3. Tegn den faktiske kæde.
4. Peg på, hvor energien ender.

Hvad er det kvalitative facit?

Ved alle tre stationer skifter energien form: fra bevægelse til elektrisk energi til lys (A), fra lys til elektrisk energi til bevægelse (B) og fra beliggenhedsenergi til bevægelsesenergi (C).

• A: mekanisk energi (fra din hånd) bliver til elektrisk energi, som bliver til lys og varme i en pære (lex.dk, dynamo og glødelampe).
• B: lysenergi bliver til elektrisk energi, som bliver til mekanisk energi i motoren (lex.dk, solcelle og elektromotor).
• C: beliggenhedsenergi (potentiel energi) bliver til bevægelsesenergi (kinetisk). Hvor energien ender bagefter, er en diskussion for eleverne; siden angiver ingen tal.

Er forsøget sikkert?

Forsøget bruger lav spænding og ingen kemiske stoffer med H-sætninger. Brug ikke åben ild eller ethanol som energikilde ved stationerne: brandfarlige væsker (H224, H225) står på listen i AT-vejledning VEJ 9111 afsnit 2.2.1, hvor det skal «så vidt muligt undgås», at elever i grundskolen bruger dem i praktiske øvelser. Afsnit 2.1.2 gælder stadig: øvelsen skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig i forhold til elevernes alder, og du skal instruere, når eleverne får nyt udstyr. Afskærm gulvet ved faldstationen, og lad pæren køle, før eleverne rører den. Se sikkerhed i faglokalet og forsøgsbanken.

Hvilke fejl laver eleverne typisk med energiformer?

Disse fem er typiske spørgsmål at holde øje med i timen. Listen bygger ikke på forskning i elevforestillinger.

Hvordan hænger energiformer sammen med Fælles Mål?

Energiformer hører under færdigheds- og vidensområdet Energiomsætning i fysik/kemi og træner kompetenceområderne Modellering og Perspektivering efter 9. klassetrin.

• Modellering: «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.» Energikæden er en model af en energiomsætning.
• Perspektivering: «Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.»

De vejledende færdigheds- og vidensmål og deres klassetrin er ikke gennemgået her; slå dem op i det vejledende faghæfte. Se også siden om Fælles Mål.

Hvor finder du et hæfte om energiformer og energikæder til print?

Hæftet «Fysik/kemi 8. klasse – energiformer, energikæder og nyttevirkning» på tavletid.dk er på 10 sider med facit og udregning bagerst og kan også bruges i 9. klasse. Til energikæder har det ark, hvor eleverne finder den manglende energiform i en kæde.

Kilder og sidst tjekket

Siden bygger på da.wikipedia, lex.dk, Arbejdstilsynets VEJ 9111 og Fælles Mål for fysik/kemi; regneeksemplet er konstrueret.

• da.wikipedia: Energi (definition, bevarelse, energiformer, enheder, kinetisk og potentiel) og Potentiel energi (beliggenhedsenergi) samt Joule (1 J = 1 W · s; 1 kWh = 3,6 MJ).
• lex.dk: glødelampe, dynamo, solcelle, elektromotor og højttaler.
• Arbejdstilsynet: AT-vejledning VEJ nr. 9111 af 15.01.2026, afsnit 2.1.2 og 2.2.1.
• Undervisningsministeriet: Fælles Mål for fysik/kemi, kompetencemål efter 9. klassetrin.
• Regneeksemplet (40 W i 2 timer) er konstrueret og regnet ud fra E = P · t.

Sidst tjekket: 17.10.2026 (dato for sidste faktatjek).