Drivhuseffekten er den opvarmning, der opstår, fordi gasser i atmosfæren holder på en del af den varmestråling, Jorden sender ud. Uden den ville Jordens overflade være ca. −19 °C eller endnu koldere. Her får du forklaringen, de vigtigste drivhusgasser, en model, du kan bygge op på tavlen i fem trin, et link til forsøget og et gratis hæfte.
- trin9. klasse
- figurtavlemodel i 5 trin
- forsøgegen side
- sidst tjekket18.10.2026
Hvad er drivhuseffekten? Uden den ville Jorden være ca. −19 °C
Drivhuseffekten er en varmeophobning: drivhusgasserne i atmosfæren fanger en del af Jordens varmestråling, så overfladen bliver varmere, end Solen alene kan gøre den. Uden effekten ville overfladen være ca. −19 °C eller endnu koldere (lf.dk, Fysikleksikon).
- Solen sender stråling mod Jorden. En del kastes tilbage fra overfladen og skyerne, resten varmer overfladen, havene og atmosfæren.
- Den opvarmede overflade sender energi tilbage som infrarød stråling, altså varmestråling. Den er mere langbølget end sollyset, og det er den langbølgede stråling, drivhusgasserne opfanger (Fysikleksikon).
- Noget af varmen forsvinder ud i rummet.
- Drivhusgasserne fanger en stor del af resten og sender den tilbage mod Jorden. Det er den varmeophobning, vi kalder drivhuseffekten.
Hvad betyder drivhuseffekten for livet på Jorden?
Den naturlige drivhuseffekt er afgørende for livet på Jorden; det er den forstærkede drivhuseffekt, der er problemet. Siger du begge ord højt i timen, undgår du, at eleverne kobler «drivhuseffekt» til «noget dårligt».
Når vi brænder kul, olie og gas af, og når landbruget udleder metan og lattergas, kommer der mere drivhusgas i luften. Så holder atmosfæren på mere varme, og Jordens gennemsnitstemperatur stiger (lf.dk).
Hvilke er de vigtigste drivhusgasser?
De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O); vanddamp (H₂O) hører med, og ozon (O₃) virker som drivhusgas i troposfæren (lf.dk). Skal eleverne kunne nævne fire, er det kuldioxid, metan, lattergas og vanddamp.
| Gas | Formel | Det kan du sige |
|---|---|---|
| Kuldioxid | CO₂ | Nævnes som en af de vigtigste drivhusgasser. Udgør ca. 0,04 % af atmosfæren (Fysikleksikon). |
| Metan | CH₄ | Nævnes som en af de vigtigste drivhusgasser (lf.dk). |
| Lattergas | N₂O | Nævnes som en af de vigtigste drivhusgasser (lf.dk). |
| Vanddamp | H₂O | Virker som en selvforstærkende feedback (Fysikleksikon). |
| Ozon | O₃ | Drivhusgas i troposfæren; i stratosfæren beskytter ozon mod UV-stråling (lf.dk). |
Udvidelse (gymnasienær): 1 kg metan svarer til 28 kg CO₂, og 1 kg lattergas svarer til 265 kg CO₂ (lf.dk). Det bruger du kun, hvis den differentierede opgave kræver det.
Hvor meget CO₂ er der i luften, og hvor meget er det steget?
CO₂ i luften er steget fra ca. 280 ppm før industrialiseringen (NASA) til 426,07 ppm i september 2026 (månedsmiddel målt på Mauna Loa, NOAA, sidst tjekket 18.10.2026). Før den industrielle revolution lå niveauet mellem 260 og 285 ppm (lex.dk).
Månedsværdierne svinger med årstiden (NASA), så skriv «over 420 ppm» i stedet for ét præcist tal. Vil du have det aktuelle tal, kan I slå det op på NOAA’s levende kurve. Hvor CO₂’en kommer fra, og hvor den bliver af, står på siden om kulstofkredsløbet.
Hvordan ser en model af drivhuseffekten ud?
Modellen af drivhuseffekten har tre lag: Solens stråling ind, Jordens varmestråling ud og atmosfæren, der sender en del tilbage. Figuren øverst på siden viser den færdige model. Sådan bygger du den op på tavlen:
- Tegn Solen og Jorden uden atmosfære.
- Tegn de indkommende pile (solstråling) og de udgående pile (varmestråling fra Jorden).
- Tilføj atmosfærelaget med små cirkler som gasmolekyler.
- Tegn den tilbagesendte varmestråling: en del slipper ud i rummet, en del vender tilbage mod Jorden.
- Tegn en forstærket version med flere molekyler i laget, og lad eleverne sige, hvad de forventer ændrer sig.
Slut med vurderingsspørgsmålet: Hvad viser modellen, og hvad udelader den? Det træner kompetencemålet modellering.
Hvad kan jeg lave af forsøg om drivhuseffekten?
ELEVFORSØG Drivhusforsøget har sin egen side med materialeliste, trin, forventet resultat og sikkerhedskort: forsøg om drivhuseffekten.
Sikkerhedsreglen i korte træk: efter AT-vejledning VEJ nr. 9111 af 15/01/2026 skal det «så vidt muligt undgås», at elever i grundskolen anvender stoffer med bestemte faresætninger, og læreren kan «til enhver tid helt eller delvist demonstrere» øvelsen. Læs mere under sikkerhed, og se alle opgaver under forsøg.
Hvad hører drivhuseffekten til i Fælles Mål?
Drivhuseffekten træner kompetencemålet modellering: «Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.» (Fælles Mål, fysik/kemi). Emnet rummer også perspektivering.
Se oversigten på Fælles Mål, og læs om naturfagsprøven, hvis emnet skal bruges som udgangspunkt for prøven.
Hvilke spørgsmål stiller eleverne typisk om drivhuseffekten?
Her er tre spørgsmål, eleverne kan stille, med svar fra kilderne nederst på siden.
Findes der et hæfte med opgaver til emnet?
Ja, et gratis hæfte til 9. klasse om kulstofkredsløbet og drivhuseffekten kan hentes som PDF fra tavletid.dk.
Fysik/kemi 9. klasse — kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
Gratis hæfte fra tavletid.dk. Ingen login.
Hent hæftetHvilke kilder bygger siden på?
Siden bygger på seks kilder: Landbrug & Fødevarer og Fysikleksikon (Niels Bohr Institutet) for drivhuseffekten og gasserne, NOAA for CO₂-målingerne, NASA og Lex.dk for niveauet før industrialiseringen og AT-vejledning VEJ 9111 for sikkerhedsreglen.